Til verdens ende

Til verdens ende

Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen Til verdens ende, hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen Til verdens ende, hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis.

Hovedpersonen Franny har altid været drevet af rastløshed og eventyrlængsel. Hun har levet det meste af sit liv ved havet og har et særligt forhold til fugle og bølger. Da den vilde natur, som hun elsker, begynder at forsvinde, beslutter Franny sig for at foretage en helt særlig rejse. Hun vil følge en flok havterner på deres måske sidste træk mod syd. På en bar i Grønland overtaler hun Ennis Malone, kaptajn på fiskekutteren Saghani, til at tage hende med ombord sammen med sit mildest talt blandede mandskab.

Som Saghani sejler sydpå, begynder Frannys nye skibskammerater at forstå, at den unge videnskabskvinde ikke har fortalt hele sandheden om sig selv, men er fuld af mørke hemmeligheder. Hver dag skriver hun breve til sin mand, som hun aldrig sender, hver nat vågner hun af frygtelige mareridt. Franny er fast besluttet på at nå sin destination. Men hvad skal hun egentlig, når hun når frem – og hvad er hun på flugt fra?

Pressen skrev om bogen:

”En sitrende roman, der bliver i én længe efter, rejsen er slut.” – The New York Times

”Fuld af spænding og atmosfære … lige dele mysterium og odyssé” – Vogue

”Vidunderlig … En skæbnefortælling, der går lige i hjertet. Denne smukke roman er en ode til en truet jordklode og de mennesker og steder, vi elsker.” – Literary Hub

”Bjergtagende … I sin skildring af, hvordan naturen kan hele os, tydeliggør McConaghy hvor akut, den har brug for vores omsorg.” – TIME

”Fortryllende smuk fortælling.” – Elle

Anmeldelser og omtale

 ”… et billedrigt forsvar for naturen. Men det er i relationerne, at romanen er bedst (…)Det er modigt at skrive så storladent og følelsesladet om emner som kærlighed, sorg og natur.” – Politiken

  ”… en tindrende smuk historie om Franny Stone (…) fantastisk dejligt skrevet med et levende sprog, der især dvæler ved naturens detaljer og falder til bunds i læseren. En klassisk fortælling om kærligheden til en jordklode i krise - og om en kvindes følelsesladede skæbnerejse.” – Femina

  ”Det er en moderne genfortolkning af Moby Dick, et skræmmende aktuelt stykke klimalitteratur, en vidunderlig dragende fortælling om sorg og heling, en smuk rejse gennem kærlighed og smerte og fremfor alt en poetisk hyldest til naturen (...) efterlader sin læser grebet og rørt, fordi den i al sin enkelhed fremstiller, hvordan naturen på en gang kan være stærk og skrøbelig, og hvorfor det er så vigtigt at vi passer på den.” – bogtanken.dk

”Fantasifuld og rørende roman om vild natur, sorg og den store kærlighed – til dyrene, planterne og livet (...) Læseren efterlades både eftertænksom, rørt og oprørt på samme tid, når den sidste side er vendt.” – litteratursiden.dk

”... et stykke vidunderligt klimalitteratur (...) Det er ikke så tit, man bliver blæst bagover af en debutroman. Men det er tilfældet med Charlotte McConaghys gribende roman Til verdens ende (...) indeholder alle ingredienser til at blive en bestseller.” – bogblogger.dk

”... bogen er ikke bare et stykke velskrevet fiktion. Den rækker ind i virkeligheden som et økocentrisk opråb, en tilskyndelse til handling: Rejs dig op og gå ud og kæmp for klodens overlevelse, om så bare i det små. Der er ingen tid at spilde.” – pov.international

Læseklubmateriale


 

    Download Læseklubmateriale til Til verdens ende                                                                                                    



Presse

Her kan du finde billedmateriale og pressemeddelelse. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse



Forside
 

Forfatterfoto af Charlotte McConaghy                                                                 
Foto: Emma Daniels  




Til verdens ende
Charlotte McConaghy
Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt
1. udgave 2020
Hardcover m. smudsomslag
ISBN: 9788712061977
Antal sider: 341
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 12-11-2020

Kig i bogen

Forfatter

Charlotte McConaghy

Charlotte McConaghy

Charlotte McConaghy, f. 1988, er en australsk forfatter, som bor i Sydney. Til verdens ende er hendes debut som romanforfatter. Bogen er solgt til udgivelse over hele verden, og den skal filmatiseres med Claire Foy (hende fra The Crown) i hovedrollen. Læs mere