På min huds sorthed

Aaiún Nin debuterer med digtsamlingen På min huds sorthed. Digtene kredser om kroppen – den sorte krop, queer-kroppen, kroppe på flugt og den vold og undertrykkelse, kroppen konfronteres med. 

På min huds sorthed bevæger sig fra Angola, hvor kolonitiden stadig trækker spor gennem familien og samfundet, over Middelhavet til Europa og København. Udspændt mellem to geografier skriver Aaiún Nin om at være sort i verden og om at føle sig hjemløs i den. Om overlevelse og om at forsøge at leve sit eget liv. Om seksualitet og sprog som steder at være, når man ikke har noget hjem. Aaiún Nin skriver politisk og med vrede, mod og håb. Det er poesi, der lyser af talent og protest. 

På min huds sorthed er oversat til dansk af Mette Moestrup i samarbejde med Aaiún Nin. 

 ”Et stort digterisk talent … Vi har brug for flere af den her slags bøger, flere af den slags stemmer og kroppe i dansk poesi.” – Politiken

”Aaiún Nins digte har en enorm energi, de viser poesien som en demokratisk kunstform, som en politisk kamp. Og så er der ømheden, som Aaiún Nins digte også har.” – Dagbladet Information

 "... bogens (fascinations)kraft er netop dens uforfærdede protestgestus, dens vilje til hårdnakket at insistere på sin stemme, sin anklage, sin retfærdige vrede." – Jyllands-Posten

 "I et af Nins digte lyder det: "Sproget skal være rammende", og det må man sige, at disse digtes sprog er. (...) Efter læsningen er man ikke bare rystet, men bevæget." – Helsingør Dagblad

 "Der er ingen tvivl om, at den debuterende digter Aaiún Nin har noget på hjerte." – Søndag

"Rasende, sårbart, stærkt og sanseligt manifest over den sorte kvindes virkelighed og kampen mod stilheden, umenneskeliggørelsen og afmagten. (...) Aaiún Nin skriver med alle sanser, så vi ser, føler og mærker." – litteratursiden.dk