Hvor vigtig en rolle havde Hotel Ritz under Anden Verdenskrig?
Hotel Ritz indtog en helt særlig position i Paris under Anden Verdenskrig. Da ejerne var schweizere – og dermed neutrale – besluttede de at holde hotellet åbent, også efter den tyske besættelse. Dermed blev Hotel Ritz det eneste luksushotel i byen, der forblev åbent under nazisternes kontrol. Det udviklede sig til et mærkværdigt sted, hvor et skyggeteater udspillede sig – med tyske officerer, spioner, franske kollaboratører, kurtisaner og modstandsfolk side om side. Alle disse mennesker samlet under ét tag gjorde Hotel Ritz til et miniaturebillede af det besatte Frankrig – et helt unikt materiale for en romanforfatter.
Husede hotellet højtstående nazister, mens dele af personalet havde forbindelse til modstandsbevægelsen? Hvordan var det forhold?
Ja, mellem 1940 og 1944 husede Hotel Ritz flere nazistiske topfigurer. Joseph Goebbels opholdt sig der nogle dage i 1940, Reinhard Heydrich sandsynligvis et kort ophold i 1942, men den, der for alvor slog sig ned, var Hermann Göring, Det Tredje Riges nummer to. Han havde endda sit eget reserverede værelse.
De franske modstandsfolk var ikke direkte tilknyttet hotellet, men enkelte spioner kom der for at spise eller tage et glas i baren hos Frank Meier. Der var dog personer i ledelsen, som handlede modstandsagtigt – blandt andet den midlertidige direktør Hans Elmiger og ægteparret Auzello, hotellets direktør og hans hustru. Blanche Auzello blev faktisk arresteret tre gange af Gestapo mellem 1940 og 1944.
Hvilken rolle spillede Frank Meier i denne historie?
Frank Meier var bartender på Hotel Ritz under hele krigen og dermed et førstehåndsvidne til dette underlige skuespil, der udspillede sig over fire år. Han lyttede, iagttog – og forsøgte at overleve. Plaget af angst og skyldfølelse, men også drevet af ønsket om at handle, prøvede han at finde en vej gennem det 20. århundredes mørke nat, på den bedste måde han kunne.
Nogle mener, at attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 blev planlagt på Hotel Ritz, og at Frank Meier måske spillede en rolle heri. Hvad ved vi om det?
Sammensværgelsen mod Hitler blev udtænkt i Berlin af blandt andre oberst Claus von Stauffenberg. I operationen deltog officerer fra Wehrmacht, der var udstationeret i Paris, med det formål at overtage kontrollen med SS-kommandostrukturen i Frankrig. Disse højtstående officerer kom ofte på Hotel Ritz – og derfor opstod forestillingen om, at baren kunne have været et mødested for konspiratorerne. Hvilken rolle Frank Meier selv spillede, ved man ikke. Den tyske spion Inga Haag hævdede, at hun brugte ham som “postkasse”, men intet beviser det. Resten tilhører romanforfatterens fantasi.
Var Frank Meier på Gestapos liste? Vidste nazisterne, at han var af jødisk oprindelse?
I de tyske arkiver beskrives Frank Meier som “anti-tysk”. En fransk politirapport fra 12. august 1941 viser, at han var genstand for en efterforskning – formentlig på Gestapos foranledning. Her står, at han “ville være” katolik, men uden bevis, og at han “ikke er registreret i det særlige jødekartotek” – hvilket betyder, at de faktisk kontrollerede, om han var registreret som jøde i Paris.
Det fortæller, at både det franske politi og Gestapo kunne have opfattet ham som jøde – en ekstremt farlig situation. Flere forhold peger på, at han kan have haft jødiske rødder, men ingen dokumenter bekræfter det. Derfor har jeg som forfatter valgt at spille på tvetydigheden. Det er trods alt en roman.
Hvad skete der med Frank Meier efter krigen? Fortsatte han på Hotel Ritz?
Frank Meiers sidste år er omgærdet af mystik. Vi ved, at han døde i 1947, men ikke af hvilken årsag. Han blev begravet på kirkegården i Pantin, lige uden for Paris. Han blev formentlig fyret fra Hotel Ritz allerede i 1945, men årsagerne kendes ikke. Den mand, der i 1930’erne var blandt verdens mest berømte bartendere, forsvandt ganske enkelt ud af historien efter sin død.
Hvilken arv efterlod Frank Meier? Hvorfor valgte du at skrive om ham?
Alle bartendere på Place Vendôme kender stadigvæk hans navn og forsøger at videreføre den ånd, Frank Meier skabte i baren på Hotel Ritz – et sted præget af raffinement, kultur, fest og elegance. Et kosmopolitisk sted, som er mere end en bar – det er en livsopfattelse. Jeg har brugt mange år i selskab med Frank Meier af to grunde: For det første rører hans sociale rejse mig dybt – han var en klasserejsende, og det genkender jeg noget i. For det andet har jeg altid spurgt mig selv, hvordan jeg selv ville have handlet under den nazistiske besættelse af Frankrig. Gennem portrættet af Frank Meier har jeg forsøgt at vise, hvor ufatteligt kompleks den situation var – og at ingen af os, 80 år senere, med sikkerhed kan vide, hvordan vi selv ville have reageret.
