Jeg er stadig i mørket

“Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to forandres også, og Annie Ernaux må træde i karakter som omsorgsperson. En rolle hun hverken ønsker eller magter at tage på sig. I en rå og ufiltreret prosa skriver Ernaux om, hvor ondt det kan gøre at miste en forælder som voksen. 

Annie Ernaux har skrevet en mor-datter-bog uden mage, som både rummer fortvivlelse og en stædigt vedholdende kærlighed. 

“Et vidnesbyrd om erindringens vedvarende, uafrystelige og melankolske kvalitet.”
THE NEW YORK TIMES 

“Et værk af chokerende ærlighed og intimitet.”
THE SPECTATOR

 "Annie Ernaux skriver hudløst ærligt om sin mor … En stærk litterær oplevelse." – Jyllands-Posten

"Ernaux kan skrive hårrejsende præcist om mødre og døtre … En skånselsløs cyklus om liv og død." – Information

"Annie Ernaux gør det, hun gør bedre and alle andre: Hun betragter og beskriver det, der gør så ondt at se … Det er både præcist, genkendeligt og knusende." – Weekendavisen