Årene

Årene

ANNIE ERNAUX ER MODTAGER AF NOBELPRISEN I LITTERATUR 2022

Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem.

-Jyllands-Posten
Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

VINDER AF BEDSTE OVERSÆTTELSE VED BLIXENPRISEN 2022

Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske.

Mest af alt er Årene en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang.  Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.

Årene er blevet sammenlignet med Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.

Anmeldelser og omtale

 "... et grænseløst ambitiøst projekt, som lykkes over al måde. (...) Årene er et fænomenalt værk, fuldstændig uden for kategori." – Jyllands-Posten

 "Ernaux’ tilstedeværelse i bogen er på én gang flygtigt og enormt generøst: Det er med hendes krop som prisme, jeg for alvor indser det gådefulde forhold mellem fortid og fremtid." – Politiken

 "... en sanselig, poetisk og bevægende læseoplevelse (...) ...et stykke moderne litteraturhistorie, som enhver med læselyst bør unde sig selv." – Kristeligt Dagblad

 "Ernaux skriver så levende og let, at man flyver gennem hendes liv, men lov mig at gøre dig umage med at læse Årene i små bidder, så du får den fulde, rige oplevelse med." – Berlingske

"Årene er ikke bare et hovedværk i Annie Ernaux’ forfatterskab – men i moderne litteratur." – Dagbladet Information

"Bogen er blevet sammenlignet med Marcel Prousts mastodontværk På sporet af den tabte tid, men det er næsten synd, for Årene er sjovere, mere medrivende, og man keder sig på intet tidspunkt." –Børsen

"I det forløbne år er Annie Ernaux' selvbiografi Årene den, der har gjort størst indtryk på mig. Hun begynder ikke med sig selv, men har skrevet en 'omvendt Knausgård'. (...) Ikke fingeren i navlen, men på pulsen." – Jes Stein Pedersen, Politiken

 "Det er en bog om at vokse op, at blive formet af sit ophav, at mærke fortiden forsvinde og at forsøge at genkalde sig og fastholde den." – Tidsskriftet Epsilon

"... ikke bare et litterært unikum om den forgange historie, men også hyperaktuel for et nyt årtusind, hvor en global pandemi igen har mindet os om at vi som mennesker er del af en større historie." – atlasmag.dk

"Jeg kan ikke finde én kedelig side i Årene. I kan ikke låne bogen af mig. Den er helt konkret ulæselig efter mine endeløse understregninger, udråbstegn og stjerner ud for mindeværdige citater."  – pov.international

"... den er et lille kunstværk, helt sin egen... Sprogligt er romanen let og flydende, næsten som en tankestrøm. En fantastisk roman til fordybelse." – Dagbladet Holstebro-Struer

"... det er en af den slags bøger, der kan drive ens omgivelser til vanvid, fordi der hele tiden er en sætning eller en passage, man absolut må dele med andre." – Arbejderen

"... fantastisk læseoplevelse (...) du tvinges til at genbesøge din egen og den fælles tid. Den tid, vi sammen har gennemgået. Som gør os til dem, vi er." – Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA

 "... jeg var underholdt og følte mig slugt ind i en fransk film fra 60’erne. En rigtig behagelig og oplysende oplevelse, der gav stof til eftertanke. En smuk måde at fortælle sin livshistorie på." – @bogbanden

"Annie Ernaux' mesterlige roman om en kvinde og hendes generation er en kollektiv selvbiografi med tidsmarkører, der afspejler samfundsudviklingen. (...) En dejlig bog for frankofile og for alle os, der stadig kan huske. " – litteratursiden.dk

"... selvom hun skriver om glemslen og forgængeligheden og indleder med et citat af Anton Tjekhov, hvor der står "Ja, alle vil glemme os" så vil jeg ikke glemme hendes bog. Det er helt sikkert." – etkapitel.dk

"Aldrig har jeg følt mig så revet med af en fortælling som af Annie Ernaux’ Årene, og aldrig har jeg følt mig så stor en del af en bog, som jeg gjorde ved at læse den." – bogblogger.dk

"... en tankevækkende bog (...) Annie Ernaux’ personlige værk om det kollektive er et stykke helstøbt verdenslitteratur." – finespind.dk

Blixenprisen

Juryens udtalelse:

Årene af Ernaux fik lige efter udgivelsen Frankrig i 2007 nærmest klassikerstatus, og det er på høje tid, at et af de vigtigste værker i nyere fransk litteratur nu kan læses på dansk. Oversættelsen af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen er flydende og bevarer bogens særlige tone og stemning. Netop fordi Årene på en gang er et overbevisende generationsportræt og et skarpt portræt af en kvinde gennem forskellige aldre, kaster det ekstra lys over den danske udgave, at den er oversat af en kvinde og hendes mor. Romanen skildrer et liv fra efterkrigstiden og studenteroprøret til globaliseringen, og skriften bliver i samme bevægelse en elegant generobring af den tabte tid. Annie Ernaux kombinerer på fascinerende vis en personlig historie med en beskrivelse af det samfund, som formede hende. Årene er autofiktion par excellence.

Download posters

Her kan du downloade plakater med Årene.



  Plakat 1



Plakat 2
 


Plakat 3                                                                                           


  Plakat 4
Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     


  Pressemeddelelse
     


Forside
     


  Forfatterfoto af Annie Ernaux                                                       
Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard
                                    
      Poster
Årene - ANNIE ERNAUX ER MODTAGER AF NOBELPRISEN I LITTERATUR 2022
Annie Ernaux
Oversat af: Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen
1. udgave 2021
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712062608
Antal sider: 252
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 26-03-2021

Hør forfatteren fortælle om bogen

Kig i bogen

Forfatter

Annie Ernaux

Annie Ernaux

Annie Ernaux er født i 1940 i Normandiet og regnes for en af verdens største nulevende forfattere: prisbelønnet, bredt læst og højt værdsat af læsere og kritikere. Læs mere