På tur med Tone Schunnesson
I romanen Dagene, dagene, dagene har Bibbs én uge til at skaffe 100.000 kroner. Tone Schunnesson har skrevet en roman om fremgang og undergang, afhængighed og bedrag.
Tone Schunnesson fik sit store gennembrud med Tripprapporter (2016) og er nu tilbage med romanen Dagene, dagene, dagene. Her følger vi influenceren Bibbs’ deroute. Det er en roman om ensomhed i en storby, der æder en med hud og hår, og om længslen efter at blive elsket, uanset hvad det betyder – og den drivkraft, der ikke skelner mellem sandhed og løgn.
Hvordan blev Dagene, dagene, dagene til?
Lige siden jeg skrev Tripprapporter (2016) har jeg haft et billede af en anden kvinde i hovedet – en som går rundt i Stockholm. Jeg vidste også, at jeg ville skrive om en, der møder dagen, som den er, en, som ikke er så optaget af minder. Men det var stadig svært at finde frem til romanen … Til sidst kom Dagene, dagene, dagene til mig af ren nød! Jeg havde brug for penge til en skattegæld og satte mig ned og skrev 20 sider på et par dage, som jeg efterfølgende viste til min redaktør. Det var en perfekt start på netop denne roman. Historien om Bibbs har fulgt mig i forskellige former i mange år. Jeg vidste, jeg ville skrive en roman, der foregår inden for et begrænset tidsrum i Stockholm, og jeg havde en idé om, hvordan Bibbs skulle være. Jeg blev også inspireret af William S. Burroughs’ tilgængelige sprog i Queer, og jeg fik lyst til at skrive et svar på den roman, der var lidt mere snakkende.
Hvem er Bibbs?
Bibbs er en tidligere blogger og lokal berømthed af den type, der findes mange af i Stockholm. Hun havde et program på MTV i en kort periode og har lavet lidt radio og familievenligt reality-tv. Vi møder hende lige inden, hun fylder 39 år – hun er vel ret hærdet og blasert men fuld af drive. Bibbs’ ensomhed er så altoverskyggende, at hun næsten ikke selv kan se den.
Hvad tror Bibbs på?
Det er næsten nemmere at fortælle, hvad Bibbs ikke tror på. Hun er ret uimponeret, måske desillusioneret og har ingen religiøs eller politisk overbevisning. Bibbs tror på penge! Og de muligheder, penge skaber. Jeg tror også, at Bibbs tror på sig selv – selvom hun vakler en smule.
Du skriver så fint om Bibbs’ eksistens som en person, der er kendt for, hvad hun har gjort, snarere end for, hvad hun gør: Det sker stadig, at hun genkendes, ”men genkendelsenhavde ændret sig fra et udråb til et spørgsmål,” som der står i romanen. På hvilken måde påvirker det Bibbs?
Det påvirker det, Bibbs tror mest på, nemlig pengene. Men det påvirker også hendes følelse af tilhørsforhold. Jeg tror, at Bibbs i løbet af den uge, vi følger hende, er i absolut krise med hensyn til at høre hjemme. At hendes berømthed er nedadgående, tvinger hende til at begynde at tænke over, hvad det betyder at være voksen, og hvordan man ved, at man er voksen, når man ikke har nogle af de markører, der signalerer voksenlivet. Bibbs arbejder som influencer, hvor anerkendelse er alfa og omega. Bibbs' viden om sig selv er derfor blevet udvandet en smule. Hun har solgt ud af sig selv i forsøget på at holde sin business og sit Bibbs-brand kørende.
Bibbs er tvunget til at forholde sig til andres syn på, hvad ”at sælge ud” betyder. Eksisterer det koncept for Bibbs?
Nej, Bibbs synes, det koncept er latterligt. At sælge ud eksisterer ikke for Bibbs. Næsten alt er en transaktion for hende. Men at sælge ud, hvilket antyder, at salg er noget negativt, kan hun ikke forholde sig til. Moral er ikke så vigtigt for Bibbs – for hende er ingenting helligt. Alt har en pris!
Jeg læste din bog som en historie om ensomhed. På et tidspunkt i romanen tænker Bibbs: ”Ensomheden er påtvunget. Medfødt, men alligevel forsøger man at bekæmpe den. Jo mere man skruer, desto hårdere sidder den fast.”Hvordan blev Bibbs så ensom?
Ja … Hvordan blev Bibbs så ensom? Jeg tror næsten, bogen må svare på det, for jeg er ikke sikker på, at jeg ved det. Ensomhed eller fremmedgørelse er et tema, jeg næsten altid vender tilbage til, når jeg skriver. Jeg tror, det er min egen følelse af, at den menneskelige oplevelse også er en oplevelse af en dyb, lang, stor og eksistentiel ensomhed, og at meget i livet handler om at forsøge at bryde ud af den. Men verden ser ud til at afvise. Vi ved meget lidt om Bibbs’ opdragelse, og hun er en person, der næsten nægter at tro på ting som psykologi og magtstrukturer, såsom klassesamfund eller en vanskelig opdragelse. Bibbs har et mere skæbnesvangert syn på alt, inklusive ensomhed. Ensomheden er der, fordi den er der.
Er Bibbs mere optaget af at ville elske end at være elsket? Hun husker en episode med Baby, som forlod hende sådan her: ”Derfor sagde jeg: “Duelsker mig ikke,” når jeg mente: “Jeg elsker dig ikke.”
Bibbs har en meget bred forståelse af, hvad sandhed er. Hun har svært ved at sige tingene, som de er, fordi hun ikke tør føle, hvordan de er. Nogle gange er det lettere at sige det modsatte af, hvad man mener, og så håbe på, at den anden alligevel forstår. Udsagnet ”Du elsker mig ikke” stiller også mindre krav til den person, der siger det, end ”Jeg elsker dig ikke”. Hvis jeg ikke elsker dig, vil jeg nok forlade dig, og det er ubehageligt. Men hvis du ikke elsker mig, kan jeg kun vente på at blive forladt. Det er lettere.
Stockholm spiller en stor rolle i bogen. Er det Stockholms skyld, at det er, som det er for karaktererne i din bog?
Hm, er det Stockholms skyld? Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, karaktererne ville være de samme, uanset hvor de befandt sig. Måske ville de have andre ting at dvæle ved. Men ja, Stockholm er et sted for drømme, der ikke går i opfyldelse – og det at leve med en drøm, der ikke er blevet til virkelighed, det gør noget særligt ved en. Stockholm er også et svært sted at leve uden penge, og Bibbs har ingen penge. Det er ikke så let at flytte fra den ene lejlighed til den anden, når man ikke har råd.
”Menneskets dilemma bestod i at indordne sig under dagens vilje,” skriver du i bogen. Dagene er vigtige for Bibbs’ skæbne. Hvorfor går de så hurtigt for hende?
Bibbs er under et enormt økonomisk pres. Og så er hun heartbroken, selvom hun er en hård nyser. Og hun vil ikke rigtig kendes ved det. Jeg tror, det er enormt stressende, og det giver hende følelsen af, at alt glider ud mellem hænderne på hende. Bibbs vil højst sandsynligt ikke stoppe dagene – jeg tror, hun gerne vil ændre dem. Men som vi alle ved, fungerer det ikke sådan, uanset hvor hårdt vi forsøger.
