Kvindernes by

Kvindernes by

En sprudlende, historisk roman om 1940’ernes teatermiljø i New York fuld af glamour, krig og kærlighed.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Kvindernes by er en sprudlende, historisk roman om 1940’ernes teatermiljø i New York fuld af glamour, krig og kærlighed. Det er en fortælling om modige livsvalg og kvindeligt begær af forfatteren til den internationale bestseller Spis, bed, elsk.

Sommeren 1940 ankommer den nittenårige Vivian Morris til New York. Hun er netop blevet bortvist fra et prestigefyldt college og skal bo hos sin tante Peg, som er indehaver af et charmerende om end noget nedslidt varietéteater på Manhattan, The Lily. Her møder Vivian en hel verden af ukonventionelle karakterer – fra flamboyante showgirls til manuskriptforfattere, fallerede stjerner og verdensdamer. Vivian har en kreativ åre og bliver kostumeskrædder på teatret, hvor hun til alles fryd kan forvandle gamle klude til de mest spektakulære kreationer.

Mens krigen i Europa ligger som en skygge over New York, forsøger Vivian at hengive sig til sin nye tilværelse, der er så uendelig mere fri, festlig og sexet end hendes gamle liv. Men da den legendariske skuespiller Edna Watson kommer for at spille i teatrets mest ambitiøse forestilling nogensinde, tager Vivian et fatalt skridt, som fører til en skandale, der vender hendes verden på hovedet.

Vivian indser, at hun er nødt til at lære at leve flere liv for at få den frihed, som hun ønsker. Og først som gammel kvinde er hun klar til at fortælle sin historie – en historie om sensualitet og livsvilje, om tab og kærlighed i kvindernes by.

"En sprudlende cocktail af en roman."
THE WALL STREET JOURNAL

"Glamurøs, sexet og bevægende."
SUNDAY TIMES

"Kvindernes by åbner op for store spørgsmål om seksualitet, om at skabe sin egen familie og om at være kvinde."
MARIE-CLAIRE 

"En storslået, mange-facetteret og indsigtsfuld hyldest til kvinder… "
GUARDIAN

Anmeldelser og omtale

 ”Elizabeth Gilbert skriver medrivende og maksimalistisk om et særligt kvindeliv i New York fra 1940'erne og frem (...) på grund af Gilberts smittende beskrivelser og hjertelige persontegninger er det svært ikke at lade sig rive med.” – Jyllands-Posten

 ”... en kompliceret og vanvittigt charmerende og sprudlende champagnecocktail, der suger læseren ind med sin overdrevent ornamenterede stil og giver anledning til den bedste slags tømmermænd, der findes: refleksion (...) Hvis Gilbert bliver ved med at skrive historiske romaner, giver jeg champagne til alle!” – Katherine Diez, Berlingske

  ”… den sjældne kombination af en overlegent – og veloplagt – fortalt historie med både varme, humor og skarpe replikker, og setuppet er endda spændende.” – Søndag

 ”En glad, ukompliceret roman, som vækker minder om den sorgløse livsstil og de over­dådige fester i Den store Gatsby. (…) En lys roman til en mørk tid.” – Magasinet Liv

 ”... en bog fyldt med fantastiske karakterer, og en historie om et liv med kvindelig glæde som det centrale tema. Forfatterens skrivestil er meget kreativ og underholdende (...) En fascinerende læseoplevelse med masser af energi og humor.” – catsbooksandcoffee.com

 ”... hvilken herlig roman! Her er lagt i kakkelovnen til alt, hvad du kan ønske dig af en storslået og medrivende fortælling fra New York i 1940´erne og flere årtier frem (...) Elizabeth Gilbert har skrevet en flot, farverig og forrygende roman om kvindeliv i New York. Romanen er meget letlæselig og har et forrygende fortælletempo, der gør det til en leg at komme igennem de 432 sider.” – bogvaegten.dk

”Den er så levende fortalt, at det nærmest føles som at se en film, når man læser den, og selvom siderne egentlig er rimelig tætskrevet, flyder man let og elegant igennem den ene efter den anden.”  – litteratursiden.dk

”Elizabeth Gilberts Kvindernes by er som at læse mange fortællinger i én roman. Der er drama, der er historiefortælling, romantik og en personlig livshistorie om en kvinde i 1940’ernes New York.” – kulturmor.dk

”Mangler du en bog, du kan dykke ned i og leve gennem for en stund, skal du læse Kvindernes by. De forskellige personer, som Gilbert har skabt, gør indtryk på sin læser, så de inden længe føles som gamle venner.” – bogblogger.dk

”Sproget står i kø med dejlige vendinger, ligesom handling og tema er spot on. Og selv om ting mestendels foregår for generationer tilbage, så er den superaktuel i sit snit med sin metaforiske og indirekte holdning tilgang til kvinder, der er frie i hjertet, og samfundets og omgivelsernes reaktioner på kønnenes adfærd.” – bogsyn.dk

"Fortællingen er levende fortalt og du bliver opslugt af historien. Bogen er fuld af energi, kærlighed og en skønherlig og finurlig beskrivelse af 40’ernes kvindeliv." – @livetidukkehuset

"... man føler, man oplever noget stort, mens man læser; det er en blanding af den uhyre velskrevne og begejstrende fortælling og den underliggende refleksion over, hvordan kvinder dengang (og nu) er sat bag usynlige tremmer skabt af fordømmelse og forventninger." – skrivforlivet.dk

"Da romanen sluttede, føltes det som om at blive forladt af en nær ven, der lige havde fortalt hele sin livshistorie til læseren." – Favrskov Avisen


Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse



Forside
 

Forfatterfoto af Elizabeth Gilbert                                                                 
Foto: Timothy Greenfield-Sanders  




Kvindernes by
Elizabeth Gilbert
Oversat af: Siri Ranva Hjelm Jacobsen
1. udgave 2021
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712062110
Antal sider: 432
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 20-01-2021

Hør redaktøren Julie fortælle om bogen

Kig i bogen

Forfatter

Elizabeth Gilbert

Elizabeth Gilbert

Elizabeth Gilbert, f. 1969, er en amerikansk forfatter til både romaner og nonfiktion og ikke mindst kendt for bestselleren Spis, bed, elsk. Læs mere

Lignende bog