"Ingen skildrer tiden som Annie Ernaux (...) Ernaux insisterer på sine erfaringer, hvor skamfulde eller smertefulde de måtte være." – Politiken
"Annie Ernaux fortæller om ufrivillig graviditet og abort, så man vrider sig i smerte. Samtidig skriver hun så ligevægtigt smagfuldt, at man får lyst til at smøre ordene på et stykke friskbagt baguette..."– Berlingske
"Annie Ernaux er en generøs forfatter. Hun gør ikke bare plads til sin egen smerte og lykke, men til alle mennesker, der har følt en følelse i løbet af livet. Hun skriver enkle og en gang imellem grumme sætninger – men de er mættet med omsorg og poesi." – Dagbladet Information
"Det lykkes hende at komme helt ind på livet af sit unge, ensomme selv, og det i en grad, så hun tænker, at det vitterligt er som at være der igen." – Jyllands-Posten
"... begavet og bevægende (…) Ernaux kan som få skrive en følelse af ægthed frem, af autenticitet..." – Kristeligt Dagblad
"Man læser sig igennem den på samme måde, som man spiser sig igennem en marengs: hurtigt og grådigt, men altid med en fornemmelse af noget luftigt." – Weekendavisen
"Hændelsen overvælder mig, mens jeg læser den, ikke fra begyndelsen, men pludseligt og underligt uventet, den er brutal og vidunderlig..." – atlasmag.dk
"Den burde faktisk udkomme hvert 10.-15. år, så hver generation på ny får et indblik i dette vigtige emne (...) Ernaux skriver smukt og medrivende om dette svære emne og formår netop at universalisere sine egne oplevelser til skrift - og stor kunst." – litteratursiden.dk
"Det er så fin og skrøbelig en historie (...) Vent endelig ikke med at gå i gang med Annie Ernaux’ forfatterskab." – bogblogger.dk
