Mr. Loverman

Mr. Loverman

En banebrydende roman, som med humor og hjerte udforsker kulturelle myter om kærlighed, seksualitet og familie.

- Politiken
Pris: 269,95 kr.
Køb
Læs mere

Barry Jedidiah Walker er 74 år og lever et dobbeltliv. Han bor i Londons Hackney-kvarter, hvor han er kendt som en flamboyant og morsom personlighed, der går nydeligt klædt i retro jakkesæt og citerer Shakespeare for et godt ord. Han er far, bedstefar og gift med Carmel – men han er også homoseksuel og har gennem seks årtier haft en hemmelig affære med sin barndomsven Morris. 

Barry og Carmel kommer fra den caribiske ø Antigua og har kendt hinanden, siden de var helt unge. Men Barry blev ikke ligefrem den førsteelsker, Carmel drømte om. Hun tror, at Barry er utro med andre kvinder og søger trøst i sin bibelkreds. Da ægteskabet er på opløsningens rand, drømmer Barry om at flytte sammen med Morris. Men tør han det efter et helt liv med skam og hemmeligheder? 

Mr. Loverman er en banebrydende roman, som med humor og hjerte udforsker kulturelle myter om kærlighed, seksualitet og familie. 

„Både hjerteskærende og morsom – en historie, som er vigtig og nødvendig at fortælle.“
THE OBSERVER 

Anmeldelser og omtale

 "Når det kommer til at skildre farverige, charmerende, enestående menneskeskæbner, er der ingen som Evaristo, der med kærlighed og sprogligt overskud tegner et kulturelt broget, polemisk, men samtidig poetisk portræt af England som en smeltedigel af nationaliteter, seksualiteter og religioner." – Politiken

 "Man nyder Evaristos evner som digter og dramatiker … fængende, gnistrende og virtuost." – Jyllands-Posten

 "Tankevækkende og ret gribende." – Berlingske

 "Dramatisk, øm, indlevende." – Femina 

"En helt fantastisk roman." – Bogblogger.dk

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     

  Pressemeddelelse

Forside



  Forfatterfoto af Bernardine Evaristo                                                                    
Foto: Jennie Scott



     
Mr. Loverman
Bernardine Evaristo
Oversat af: Siri Ranva Hjelm Jacobsen
1. udgave 2022
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712068983
Antal sider: 304
Pris: 269,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 18-08-2022

Kig i bogen

Forfatter

Bernardine Evaristo

Bernardine Evaristo

Bernardine Evaristo (f. 1959 i London) er en prisvindende forfatter, redaktør, kritiker, dramatiker og essayist. Læs mere

Lignende bog