En gud i ruiner

En gud i ruiner

FÅS KUN SOM E-BOG OG LYDBOG

Modtager af Costa-prisen for bedste roman 2015

Læs mere

I Kate Atkinsons seneste roman, Liv efter liv, levede Ursula Todd med det forrige århundredes turbulente begivenheder som bagtæppe. I denne selvstændige romanfortsættelse følger vi Ursulas elskede, poetisk anlagte lillebror Teddy, bombeflyver under Anden Verdenskrig, ægtemand og siden enlig far, mens han navigerer gennem det 20. århundredes udfordringer og trængsler. For trods krigens gru må Teddy sande, at den største udfordring i tilværelsen består i at håndtere hverdagen og det yderst komplicerede forhold til datteren Viola.

En gud i ruiner udforsker tabet af uskyld, samt hvor smertefuldt det er at blive misforstået af sine nærmeste.

Anmeldelser og omtale

"Kate Atkinson har skrevet en barsk og morsom bog om, hvad det gør ved et menneske at bombe tusinder til døde og selv overleve" – Weekendavisen

”Med denne roman og forgængeren Liv efter liv har Atkinson sikret sig en plads blandt de helt store forfattere. Atkinson er så overbevisende en forfatter, at man sidder tilbage med følelsen af, at det er virkelighed” – litteratursiden.dk 

”… smuk, rørende og meget velskrevet med et helt specielt twist. Det er en af de få bøger, som jeg vil læse igen om nogle år. (…) Romanen er som en skattekiste, hvor jeg kan blive ved med at dvæle ved de enkelte detaljer” – bogblogger.dk

 ”...en forunderlig læseoplevelse, som kun kan anbefales på det varmeste” – bogrummet.dk

”En roman i topklasse (…) Der er så meget overskud i denne vidunderlige roman. Sproget, persongalleriet, kompositionen og en ærkebritisk humor former en dejlig læseoplevelse, formidlet rigt og levende” – lektørudtalelse, Helle Winther Olsen

Det skriver de udenlandske anmeldere:

”Atkinsons roman dækker næsten et helt århundrede, følger fire generationer og er næsten uudtømmeligt rig på scener, karakterer og begivenheder. Den anvender hele realistens repertoire, og intet af det føles falsk eller pinligt.  Det er virkelig en mesterlig og ofte berusende bedrift fra en romanforfatter, der synes aldeles uforfærdet af de imponerende udfordringer, hun sætter for sig selv”  – The New York Times

“Hvis du var helt vild med Atkinsons Liv efter liv, har du heldet med dig. Er du en af de få, der ikke læste den: Du har stadig heldet med dig – Atkinson er en mester er på sit højeste. Et stille, rørende portræt af en fyr, der navigerer mellem livets små glæder og smertefulde fejltagelser” – Marie Claire

En gud i ruiner er, sammen med sin forgænger, Atkinsons prægtigste værk og en bekræftelse af, at hendes genrebrydende forfatterskab brillerer endnu en gang” – The Guardian

“En blændende roman” – People

“Med En gud i ruiner viser [Kate Atkinson] endnu engang, at hun er en forfatter med et stort talent. Hun besidder en ekstraordinær beherskelse af struktur og ligeledes en evne til at væve ekkoet fra en karakters handlinger ned gennem de efterfølgende årtier og generationer. Hun skriver med en vidunderlig medfølelse for sine karakterer og demonstrerer en særlig stærk forståelse for forælder/barn-relationer. Hun udviser også en fremragende underspillet sans for humor, der ved flere lejligheder fik mig til at le højt” – The Independent

“Denne efterfølger [til Liv efter liv] følger Ursulas bror, Teddy, en favoriseret søn, der flyver et RAF bombefly under Anden Verdenskrig og forbliver venlig, tankefuld og tålmodig gennem et liv i sagte sørgmodighed …Teddy lever, ulig sin søster, kun ét liv, men Atkinsons behændige omgang med tiden, når hun hopper fra drengeårene til alderdommen og tilbage igen, er imponerende” – The New Yorker

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.  

Pressemeddelelse




Forside




Billede af bogen

Forfatterfoto af Kate Atkinson 
Foto: Euan Myles
En gud i ruiner - FÅS KUN SOM E-BOG OG LYDBOG
Kate Atkinson
Oversat af: Vibeke Houstrup
1. udgave 2015
ISBN: 9788712051381
Antal sider: 442
Pris: 0,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 28-10-2015

Kig i bogen

Forfatter

Kate Atkinson

Kate Atkinson

Kate Atkinson (f. 1951) er opvokset i York, England. Som ung flyttede hun til Skotland for at studere litteratur ved universitetet i Dundee, og i dag bor hun i Edinburgh. Læs mere

Lignende bog