Kvinden der forsvandt

Kvinden der forsvandt

Han er den perfekte mistænkte. Hun er det perfekte offer.

Læs mere

"Hvem er du? Og hvad har vi gjort ved hinanden?” De spørgsmål stiller Nick Dunne sig selv en varm sommermorgen på sin femårs-bryllupsdag, da hans kone Amy pludselig forsvinder. Politiet mistænker Nick for at stå bag en forbrydelse. Amys veninde afslører, at Amy var bange for ham. Han sværger, det ikke kan være sandt. Da politiet ransager hans hjem og tjekker hans computer, viser det sig, at han har været inde på mistænkelige hjemmesider. Han fastholder hårdnakket, at han ikke kender noget til det. 

Men hvis Nick ikke har en finger med i spillet, hvor er hans smukke kone så blevet af?

Både Nick og Amy er ekstremt gode til at lyve. De lyver for sig selv og hinanden. Og nu lyver de også for dig …

Kvinden der forsvandt røg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste, kun overgået af serien Fifty Shades; den er solgt til udgivelse i 28 lande og har solgt mere end 2 millioner eksemplarer alene i USA. 

Anmeldelser og omtale

 "Kvinden der forsvandt (...) er en oplagt ferieroman, hvis du vil underholdes, gyse og tænke lidt over, hvem man kan stole på, når en kvinde og en mand begynder at fortælle hver deres stridige version af et ægteskabsdrama."  – Magasinet IN

"Kvinden der forsvandt er en hybrid mellem en satirisk kærlighedsroman og psykologisk thriller , et giftigt portræt af en generation, der kun elsker sig selv i hippe omgivelser. (...) et avanceret og uhyrligt nervepirrende plot i et vidunderligt veloplagt sprog og med flere lag end i 10 aktuelle krimier tilsammen (...) Kvinden der forsvandt er simpelthen en superb psykologisk thriller. Gillian Flynn er en litterær opdagelsesrejsende, der vover sig langt ind på både mænds og kvinders mørkeste sider. Hun gør det ikke uden frygt , men bevæbnet med sort humor." – Information

"Læseren tryllebindes af en syg ægteskabshistorie i bestsellerformat. (...) Fremragende underholdende psykologisk thriller." – Politiken

"Bogen har formået det utænkelige, nemlig at overhale Fifty Shades på de amerikanske bestsellerlister (...) det lykkes Gillian Flynn, der er næsten mekanisk velskrivende, at tage stikket hjem, fordi hun satser hele butikken på sin ubetalelige fornemmelse for drama. Jeg vil gerne vædde med, at vi kommer til at se en filmversion af Kvinden der forsvandt." – Jyllands-Posten

"Gillian Flynns Kvinden der forsvandt, som på amerikansk hedder Gone Girl, er blevet et kæmpehit i hjemlandet, USA - og det forstår man godt. Det er nemlig en særdeles effektiv thriller, der har den verserende finanskrise som bagtæppe, og som formår at vride solid spænding ud af krisen i et parforhold (...) Handlinger, motiver og udkomme presses til det yderste og sørger for, at bogen bliver af den slags, der læser sig selv, ligegyldigt hvor man befinder sig: I sofaen, i toget, ved gaten, på stranden." – Berlingske

"... Gillian Flynns Kvinden der forsvandt er et intelligent forsøg på at skrive en hybrid mellem en thriller og et portræt af generationen omkring de 40 år (...) Den benytter sig skamløst af spændingselementet, som jo trækker så stor en del af bogmarkedet, men den gør det på sin egen facon, både i selve udfoldningen af plottet og i kraft af den rigdom af detaljer og refleksioner, som på en cool måde får skrevet et portræt af en generation, som måske ikke umiddelbart er den mest dramatiske, men som så sandelig sørger for at få sat nogle skeletter i skabet. Mere end blot god sommerferielæsning, men ganske oplagt dertil." – Kristeligt Dagblad

"Gillian Flynns store gennembrud, Kvinden der forsvandt, er sommerens bedste thriller - og hvis du ikke nåede den i hængekøjen, så tag den med ind i sofaen (...) Et dramatisk, iskoldt plot, der snupper hele aftenen, hvis du ikke passer på." – Alt For Damerne

"Endelig en spændingsroman, der også er stor litteratur. De personskildringer, Gillian Flynn leverer, især gennem sine to hovedpersoner, er imponerende (...) plottet er snedigt, isnende ondt og skarpt i sin originalitet." – Jyske Medier

"Bogen går under huden på sine læsere med sin demonstration af hvilket mørke, der kan skjule sig under en tilsyneladende lykkelig og normal overflade. Djævelsk tænkt og dygtigt udført." – Dagbladet Ringkøbing-Skjern

"Det er en psykologisk thriller, som er skruet eminent godt sammen med et plot, der er både muligt og super spændende. (...) den skal bare læses for psykologien i den, for spændingen, for den fremragende historie og suveræne måde, den er fortalt på. Hvis du køber den, er du fortabt for dine
omgivelser i flere timer.  Seks stjerner, hjerter, kokkehuer til Gillian Flynn." –
www.god-bog.dk

"Bogen er genialt skrevet – Amy og Nick skiftes til at være fortæller, og deres historier stemmer ikke altid overens, for nu at sige det mildt – og der er flere twists end i en god martini." – Metroxpress

"Frygtelig spændende psykologisk thriller, som kræver, at man har tid til at tilsidesætte næsten alt andet et par dage. Oplagt ferie- eller weekendlæsning." – lektørudtalelse

Vanvittigt uforudsigelig … en fantastisk gennembrudsroman ... Udspekuleret, uforudsigelig og subtil. Personerne står så lysende
klart for læseren, at det er svært at skilles fra dem– The New York Times

“Denne dybt foruroligende roman om en kvindes pludselige forsvinden er på listen over årets bedste thrillers og er et klart must read…” – The Observer

“En isnende historie om et hipt newyorker-ægteskab, der går i opløsning: klog, spændende og fremragende skrevet ... Fuldstændig umulig at lægge fra sig!” – The Independent

Blog-anmeldelser: 

"Jeg kan gøre det ganske kort - det her er fremragende. Jeg har aldrig rigtig læst noget som denne bog – historien, formen og sproget er alt sammen fornyende og spændende. Og det hele er lidt forrykt, men på den fede måde (...) Solid sommerferieunderholdning!" – bogblogger.dk

 ”Den er spændende, uforudsigelig og overraskende – men bedst af alt, den er ikke blodig på en ubehagelig måde (for en ikke thriller-fan)… Flere steder i handlingen tænkte jeg ”nu har jeg gennemskuet det”, men det var lige indtil handlingen tog en uventet drejning. Er du en af dem der læser en bogs afslutning inden du når den – og i den tro tænker at handlingen er åbenlys og sætter bogen tilbage i reolen – ja, så er du gået glip af en god historie”  – mum22boys.blogspot.dk

”Det er længe siden jeg har sat ordentligt pris på skønlitteratur (…) der gik dog ikke længe efter at have påbegyndt bogen første kapitel, før jeg følte mig fanget (…) Denne bog er interessant fra begyndelsen.”  – leaslirumlarum.com

Med på ferien havde jeg blandt andet denne fantastiske bog (…) Den er skrevet i et dejligt behageligt sprog og den ene side tager den anden.”  – bastabum.dk

”En krimi med et godt sprog og en afvekslende fortælling, er spændt på hvordan bogen ender, hvem der virkelig er skurken.”  – barewunderbar.blogspot.dk

”Årets store overraskelse for mig! Jeg slugte bogens 493 sider på to dage og blev holdt i en skruetvinge af spænding hele vejen igennem.”  – midtimellem.dk

”Kvinden forsvandt. Og jeg forsvandt sammen med hende (…) En yderst velskrevet, forundrende, opslugende bestseller. Gillian kan noget med sine ord. Og hun kan endnu mere, når det kommer til at udtænke et genialt plot. Jeg falder totalt på halen for den slags. Tænk at kunne skrive noget så fængslende, så omfattende, så uforudsigeligt! Hele vejen igennem (…) ikke alle bøger havde taget mig med storm på samme måde, som det er sket med Kvinden der forsvandt. Jeg er ovenud begejstret, og har allerede lånt mit eksemplar af bogen ud til en veninde. For jeg er nød til at kunne diskutere den med nogen. Snart!”  – www.kaffeogt.dk

  ” (…) den fanger lige fra start af! Det er en god tyk bog på 493 sider, og det kan jeg godt lide. En krimi skal i mine øjne være lang! (…) Bogen er lige til at læse, ikke så meget sprogkunst der, og det kan jeg personligt godt lide."  – www.denormale.com

Kvinden der forsvandt viste sig, at være bogen der overrasker - gang på gang. Så mange løgne og så mange gange føres læseren bag lyset, at man til sidst slet ikke ved, hvad der er op og ned og hvem, der er den gode – og hvem, der er den onde! Det er på samme tid en meget skræmmende historie om løgn og bedrag, og om hvor langt nogle mennesker er parat til at gå for egen vindings skyld (…) Den skal læses og den skal fordøjes.”  – kirkesjov.blogspot.dk

"Som læser bliver man fra første færd ført godt og grundigt rundt ved næsen, og selvom man gang på gang bliver narret, sidder man nærmest og tigger efter mere! Plottet i Kvinden der forsvandt er genialt, og det ville være synd at afsløre bare en lille smule her. Jeg kan bare sige, at dette er en af de bøger, som jeg ville ønske, at jeg stadig havde til gode." – www.blog.saxo.com

"Kvinden der forsvandt er en mangearmet blæksprutte. Den er først og fremmest en tænderskærende psykologisk thriller. Man bliver så desperat efter at vide, hvad der er sket med Amy, at de 496 sider simpelthen vender sig selv." – Bogbloggendotcom

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse




Forside




Billede af bogen




Forfatterfoto
Foto: Heidi Jo Brady                      

Kvinden der forsvandt
Gillian Flynn
Oversat af: Charlotte Amalie Egede Glahn
1. udgave 2015
Paperback
ISBN: 9788712051022
Antal sider: 496
Pris: 149,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 20-04-2015

Kig i bogen

Forfatter

Gillian Flynn

Gillian Flynn

Gillian Flynn (f. 1971) er uddannet journalist. Læs mere

Lignende bog