Da Hanns Cibulka første gang sætter fod på Sicilien i 1943, føler han, at han vender hjem. Men det er ikke en dannelsesrejse, der fører ham hertil, det er krigen, og han er ikke digter, men telegrafist i den tyske værnemagt. I en forfalden gård bag en olivenlund tager hans regiment ophold, lægger kabler, reparerer ledninger og dækker landet med et netværk af tråde. Om natten lytter soldaterne til officerernes samtaler og opfanger radiobeskeder.
Cibulka, forfatter til den meget roste Havtorntid, beskriver den umiddelbart begivenhedsfattige, men truende krigsdagligdag, hvor angreb fra jagerbombefly og Siciliens støvede, skyggefattige landskab med forvitrede bjerge og blytung varme bliver levende for læseren, mens Cibulka selv går på opdagelse i naturen, i litteraturen og i selve menneskelivet.
Om Havtorntid skrev anmelderne:
“Vidunderligt poetiske dagbogsblade...” – Weekendavisen
“Cibulka skriver med en præcision og en vilje til at se verden som for første gang.” – Dagbladet Information
Efterord af Christian Lundager og Andreas Harbsmeier.
