Ensrettet gade (1928) er den tyske filosof, essayist og litteraturkritikers drømmeagtige og aforistiske observationer om det urbane liv i Weimarrepublikken. Med afsæt i det levede livs erfaring tilbyder Benjamin en traktat om at sanse og tænke i et komplekst historisk klima – og hele tiden med en sensibilitet, der er åben over for en profan åbenbaring. Sensibiliteten i Ensrettet gade er beslægtet med Louis Aragons En pariserbonde (1926) og André Bretons Nadja (1928), der begge tæller som surrealistiske hovedværker og programskrifter.
Den tyske forfatter Walter Benjamin (1892-1940) er kendt for sine erfarings-, historie- og sprogfilosofiske tekster. Selv forstod han sig først og fremmest som litteraturkritiker. Ensrettet gade er et hovedværk – central for såvel Benjamins samlede produktion som for det 20. århundredes filosofi. I den fornemmes dobbeltheden i hans tankegang og stil af både filosofi og litteratur, metafysik og sansekonkretion. Sammen med Barndom i Berlin omkring år 1900 og Passageværket hører Ensrettet gade til Benjamins hovedværker.
