Manifest for et andet naturfag

Manifest for et andet naturfag

UDKOMMER 25. FEBRUAR

Læs mere

Det naturfag, der i dag har navnet natur/teknologi, og som eleverne møder fra første klasse i den danske folkeskole, er et fag, hvor både naturen og eleverne er blevet glemt.

Den dominerende naturfaglige tænkning har reduceret faget til naturvidenskab og teknologi, legitimeret af nytte og rekruttering. Faget er målstyret, kontrolleret og gennemkonstrueret – og det ekskluderer de elever, det ellers skulle indfange. Mange elever mister nysgerrigheden, fordi de ikke får lov til at begynde med deres egne sanser, erfaringer og spørgsmål.

Vi insisterer på et andet naturfag.

Et fag, der reelt tager udgangspunkt i elevernes livsverden, i deres analoge møde med naturen og i deres egen systematik. Et sanseligt, æstetisk og inkluderende fag, hvor erfaring går forud for forklaring, og hvor resonans, undren og forbundethed får plads. Et fag, hvor børn ikke gøres til redskaber i en udviklingsplan, men får lov til selv at skabe mening.

Målet er enkelt og radikalt: Naturfaget skal blive det fag, som flest elever glæder sig mest til.

Manifest for et andet naturfag
Thomas Ziegler Larsen, Karsten Elmose Vad, Katrine Minddal & Katrine Dicte Blohm
1. udgave 2026
Softcover
ISBN: 9788785266576
Antal sider: 114
Pris: 129,95 kr.
Udgivelsesdato: 25-02-2026

Fotos: Mikkel Due Andersen 
Forord af Mette Hejn
Forlag: A Mock Book    
I kommission hos Gads Forlag