Forestillingen om, at mennesket er i centrum for verden, er kendetegnende for den moderne civilisation. Men den er også en vildfarelse. Og en konstrueret løgn. Som har haft fatale konsekvenser for det øvrige liv på Jorden, og som spiller en hovedrolle i den aktuelle klimakrise.
I dette essay præsenterer Jacob Lillemose en række videnskabelige, historiske og kunstneriske perspektiver, som overgår den menneskelige skala og ansporer mennesket til at udvikle en planetarisk sensibilitet og forståelse for dets tilværelse på Jorden. Det er perspektiver, der kalder på både ydmyghed og undren og åbner for nye kritiske og visionære forestillinger om at være med på plantens rejse i det uendelige univers.
