Iliaden

Ved Trojas mure har grækerne kæmpet i ti år. Nu bryder striden ud mellem to af deres største krigere, Akilleus og kong Agamemnon, og Akilleus vender kampen ryggen. Mens hærene mødes, og guderne blander sig, vokser vreden, tabene og sorgen.

Iliaden er fortællingen om krig, men også om alt det, krigen sætter i bevægelse: ære og overmod, vrede og kærlighed, fællesskab og tab. På slagmarken er ingen usårlig, og bag de store heltegerninger står hele tiden mennesket, der kan dø, og dem, der skal leve videre med sorgen.

I Otto Gelsteds smukke og jordnære prosagendigtning i romanform fremstår Homers klassiker som en levende beretning om krigens brutalitet og menneskets forsøg på at finde mening i den. Her er krig ikke en fortælling om sejrende helte, men om mennesker, der kæmper, græder, mister og længes efter at blive husket.

Tusinder af år efter sin tilblivelse taler Iliaden stadig direkte til os og ind i vores tid. For mens byer kan lægges i ruiner, og mennesker kan forsvinde, kan fortællingen bevare deres liv, deres navne og deres sorg.

Og måske er det netop derfor, Iliaden stadig bliver sunget: Fordi den minder os om, hvad krigen forsøger at få os til at glemme.