Gaia uhyre

Gaia uhyre

UDKOMMER 16. SEPTEMBER

Læs mere

Gaia uhyre er en palimpsest over vores egen tid, en ny digtning på baggrund af den gamle. Gennem bogens ti suiter brydes en række religiøse og litterære motiver op, etablerede fortællinger og forestillinger falder fra hinanden, og en ny virkelighed træder frem. Guder, hellige ikoner og uovervindelige helte – ingen er længere evige, overjordiske eller uden for rækkevidde: »Denne bog er et / vidnesbyrd / om / Jorden« i en tid, hvor ingenting kan tages for givet, hverken nedarvede grundmyter, civilisation, årstider eller ord som menneske og natur. Værkets titel er både et spørgsmål, og en provokation: Hvordan skal vi se det, der betinger os? Som et monster, der skal overvindes eller som en gud, hvis handlinger er store og generelle, selv i deres mindste virkninger.   

Bogen er oprindelig et tobindsværk, hvor det ene bind består af bearbejdede bogsider gengivet i faksimile (576 sider), og det andet af transskriptionen af faksimilerne (112 sider), og blev udgivet side om side i Danmark (Tredje september, 2024) og Norge i norsk oversættelse ved Jørn H. Sværen. (Kolon Forlag, 2024). Her foreligger transskriptionen som selvstændigt værk med tegninger af kunstneren Peter Brandes (1944-2025).

Gaia uhyre
Andreas Vermehren Holm
1. udgave 2025
Hardcover
ISBN: 9788785266453
Antal sider: 112
Pris: 199,95 kr.
Udgivelsesdato: 16-09-2025

Tegninger: Peter Brandes
Forlag: A Mock Book    
I kommission hos Gads Forlag