Blomsternes intelligens er den belgiske forfatter og dramatiker Maurice Maeterlincks fascinerende skildring af blomsternes hemmelige liv. Årtier inden Peter Tompkins Planternes hemmelige liv og Peter Wohllebens Træernes hemmelige liv, der i dag vel bedst kan beskrives som nyklassikere, beskriver nobelprismodtageren med en digters sensibilitet og iagttagelsesevne, hvordan blomster kommunikerer, formerer og gebærder sig i naturens levende miljø. Baseret på konkrete iagttagelser viser Maeterlinck en verden gennemsyret af intelligens og intention. I den nuværende planetariske situation har Maeterlincks klassiske værk fået ny aktualitet og tilbyder et uforglemmeligt billede af naturens dybe skønhed og vitalitet. Bogen indeholder også de to essays Glasedderkoppen og Dufte.
Den belgiske digter, dramatiker og essayist Maurice Maeterlinck (1862-1949) var i starten af det 20. århundrede en af Europas mest indflydelsesrige forfattere og havde en stor betydning for blandt andre Thomas Mann, Rainer Maria Rilke, André Breton og Antonin Artaud. Til hans mest kendte værker hører de symbolistiske dramaer De blinde (1890), Pelléas og Melisande (1893) og Borgmesteren i Stilemonde (1918). Hans værker er også ofte blevet sat til musik af blandt andre Claude Debussy, Arnold Schönberg og Jean Sibelius. Ved siden af det store lyriske forfatterskab, som i 1911 indbragte ham nobelprisen i litteratur, skrev han en lang række essays, blandt andet om natur, insekter og intelligensen i alt levende. Til disse hører Blomsternes intelligens (1907) og trilogien: Biernes liv (1901), Termitternes liv (1927) og Myrernes liv (1930).
