Finkultur og mangfoldighed

Finkultur og mangfoldighed

60 års dansk kulturpolitik

Bogen fortæller historien om dansk kulturpolitik fra oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 frem til i dag med fokus på den konkrete lovgivning, politikkens betydning for kulturlivet og debatten på Christiansborg og i medierne.

-Politiken
Pris: 399,95 kr.
Køb
Læs mere

Finkultur og mangfoldighed fortæller historien om dansk kulturpolitik fra oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 frem til i dag med fokus på den konkrete lovgivning, politikkens betydning for kulturlivet og debatten på Christiansborg og i medierne. 

Som den første kulturminister indledte Julius Bomholt en kulturoffensiv, der skulle give befolkningen et mere lødigt alternativ til kommerciel underholdning. Dermed blev grunden lagt til nutidens mange støtteordninger for kunst og kultur, der fra begyndelsen blev støttet af Folketingets ’gamle’ partier: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. De har i 60 år v ret kernen i et bredt kulturpolitisk flertal for at støtte både finkulturen og udbrede en mangfoldighed af kulturaktiviteter til hele landet. 

Især i begyndelsen var der protester mod statsstøtten, hvilket blev set som udtryk for en kulturkløft mellem kultureliten og den brede befolkning. Fra slutningen af 1990’erne blev det en politisk målsætning at styrke national identitet og sammenhængskraft gennem kulturpolitiske tiltag, men kulturen skulle fortsat være mangfoldig. Den kommercielle kulturindustri blev nu ikke længere set som en trussel, men som en del af en oplevelsesindustri, der også omfatter de statsstøttede kulturinstitutioner. 

Bogen fortæller om skiftende kulturministres bestræbelser på at balancere hensynet til finkultur og mangfoldighed – og om, hvordan man gennem tiden har tolket armslængdeprincippet: at kulturen skal støttes, men ikke styres af staten.

Anmeldelser og omtale

 "Finkultur og mangfoldighed udmærker sig ved en forbilledligt klar opbygning og et lige så klart sprog. Bache udpeger de lange linjer, slår ned på de væsentligste nye initiativer i skiftede ministres embedsperioder og viser, hvordan staten, også hvad angår de kulturelle anliggender, er trådt i karakter som den velfærdsgarant, der sikrer, at alle har adgang til både det ypperligste og det sjoveste."– Jes Stein Pedersen, Politiken

 "... udsøgt læsning for den, der interesserer sig for vor tids danske kunst og kultur - og et must for enhver, der beskæftiger sig professionelt med kulturpolitik."– Altinget

"... storslået bog om 60 års dansk kulturpolitik (...) Baches bog er et virkelig godt afsæt for diskussionen om offentligt støttet kultur i Danmark." – Weekendavisen

 "Poul Baches kulturhistoriebog giver os redskaberne til at forstå den kulturpolitiske arena (...) man får et eminent overblik over de lange linjer i kulturpolitikken og bliver bevidst om de tanker og idéer, der allerede er afprøvet." – kontrast.dk

 "... et handy opslagsværk. Stilen er nøgtern, kronologisk og forklarende." – Jyllands-Posten

"... et stærkt tiltrængt overblik over de seneste 60 års kulturpolitik (...) en let læst fremadskridende fortælling, hvor der er plads til at gå i dybden med periodernes væsentligste kulturpolitiske konfliktflader, uden at det bliver til trættende gentagelser." – soendagaften.dk

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse





Forside                                                                                           


                                                                                    
 
Finkultur og mangfoldighed - 60 års dansk kulturpolitik
Poul Bache
1. udgave 2021
Hardcover
ISBN: 9788712064954
Antal sider: 472
Pris: 399,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 07-09-2021

Kig i bogen