At studere sygepleje

At studere sygepleje

Find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen

Bogen henvender sig til dig, der lige er begyndt på sygeplejerskeuddannelsen, og beskriver en række af de forventninger og krav, der er forbundet med det at begynde på en videregående uddannelse.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

At studere sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen henvender sig til dig, der lige er begyndt på sygeplejerskeuddannelsen, og beskriver en række af de forventninger og krav, der er forbundet med det at begynde på en videregående uddannelse.

Bogens overordnede ambition er at give dig nogle konkrete bud på, hvordan du kan få det bedst mulige faglige og personlige læringsudbytte af såvel den teoretiske som den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. I bogen gives der bl.a. praktiske råd til studie- og eksamensteknik, studiegruppedannelse, og hvordan du kan arbejde med at opnå viden, færdigheder og kompetencer i sygepleje i tæt samspil med patienter, medstuderende og undervisere.

Denne nye, reviderede udgave indeholder som noget nyt et særskilt kapitel om eksamensangst med tilhørende link til en podcast, hvor du kan få fif til at forebygge nervøsitet og angst op til og under eksamen. Desuden har bogen fået et nyt kapitel, der sætter fokus på overgangen til arbejdslivet som sygeplejerske. Dermed kan bogen anvendes igennem hele uddannelsen, ligesom undervisere og kliniske vejledere kan have gavn af bogen.

Fire nye forfattere bidrager i denne udgave foruden Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard, som også har redigeret bogen. Forfatterne er alle sygeplejersker med en stor forsknings- og erfaringsbaseret viden samt mange års erfaring med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning i sygeplejerskeuddannelsen.

Forfatterne er: Vibeke Røn Noer, Camilla Bernild, Rikke Vinter Hedensted, Ingrid Maria Sørensen, Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard.

Figur

Der er ved en beklagelig fejl kommet en tidligere version af den pædagogiske refleksionsmodel (PRM) med i den trykte bog (figur 3.3). Den korrekte figur ses her.

Anmeldelse og omtale

"Bogen udgør et vigtigt bidrag til sygeplejerskeuddannelsen ved at sætte fokus på at udvikle de studerendes refleksion på et pædagogisk grundlag." – Sygeplejersken.

Podcast: Eksamensangst

Denne podcast er til dig, som er ramt af eksamensangst – i større eller mindre grad.

Du får konkrete råd og tips til, hvordan du kan tackle din nervøsitet inden og under eksamen og i det hele taget tackle det at skulle til eksamen. Du kan betragte podcasten som en ’How to do’ og et supplement til lærebogen At studere sygepleje.

Podcasten er delt op i tre dele.

Første del omhandler dine tanker, og hvordan du kan arbejde med at udvikle et realistisk og positivt mindset op til eksamen.

Anden del omhandler øvelser, som vil understøtte og forberede dig mentalt på eksamen. Øvelserne kan anvendes, hvis din nervøsitet overmander dig og løber løbsk både inden og under eksamen.

Podcastens tredje del har fokus på praktiske råd og gode tips op til eksamen.

Download supplerende materiale

At studere sygepleje - Find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen
Redigeret af: Eva Hoffmann & Kitt Vestergaard
3. udgave 2022
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712066026
Antal sider: 250
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 20-05-2022

Kig i bogen