Den døde dame

Den døde dame

Historien foregår i halvtredserne i København og på Bornholm, hvor den seje, handlekraftige københavnerpige Vera pludselig står alene med en vigtig opgave.

Pris: 129,95 kr.
Køb
Læs mere

Historien foregår i halvtredserne i København og på Bornholm, hvor den seje, handlekraftige københavnerpige Vera pludselig står alene med en vigtig opgave. Hun skal til Bornholm og aflevere en konvolut med penge for sin syge mor. Det lyder som en overkommelig opgave, men damen, hun skal aflevere pengene til, er død, og der er mange, der er ude efter hendes penge.

Pludselig befinder Vera sig i en højst dramatisk situation, som trækker tråde tilbage til hendes mors ungdom og Veras egen ukendte far.

… og så kom han med et forslag, der var så vildt, at jeg for to dage siden ikke ville have drømt om at tage imod det, ja, mere end det. Jeg ville ikke have kunnet forestille mig, at jeg nogensinde ville befinde mig i en situation, hvor nogen overhovedet ville stille mig et så totalt sindssygt forslag.

Anmeldelser og omtale

 ”Hvis en god spændingsroman skal fortælle dig en historie, du aldrig havde drømt om kunne skrives, så er Thorstein Thomsens nye fortidige bornholmerkrimi fra midten af 1950'erne namnam som en røget sild i solskin.” – Politiken

”Thorstein Thomsen har endnu engang skrevet en ungdomsroman, der ikke er til at lægge fra sig (…) spændende, giver stof til eftertanke (…) Her er meget at komme efter. Både tekst og indholdsmæssigt.” – æseløre.dk

"Bogen giver et virkelig godt tidsbillede af 1950'erne, der kan være spændende at fordybe sig i for den unge læser. Samtidig er det også bare en drøngod historie fyldt med spænding og action ... Alt i alt en anbefalelsesværdig roman til de, der gerne vil have en realistisk bog med noget på hjerte." – Bogbotten.dk

Lektørudtalelse, DBC

Den døde dame

Vurdering:
Dejlig bog med en frisk og levende hovedperson. Jeg får en ægte fornemmelse af at være i 1950'ernes Danmark. Medvirkende til en god læseoplevelse er også en fin, lidt retro, forside og en overskuelig mængde tekst på siderne.

Skrevet af Bo Knudsen

Undervisningsmateriale

Den døde dame

Den døde dame er en underholdende roman om københavnerpigen Vera på 13 år, som kommer på en udfordrende og farlig tur til Bornholm. Vi er i 1950'erne, hvor meget er anderledes i forhold til i dag.
Historien er fængende og tidsbilledet er godt, som det ofte er i Thorstein Thomsens børne- og ungdomsbøger. Medvirkende til en god læseoplevelse er også en fin, lidt retro, forside og en overskuelig mængde tekst på siderne.
Thorstein Thomsen, giver baggrundsoplysninger om historiens tilblivelse og gode råd til, hvordan man opbygger et plot.

“Anbefales til fritidslæsning samt læsning og snak i en klasse."– Lektørudtalelse

Fra 7. klasse.
Undervisningsmaterialet er udviklet af Thorstein Thomsen.

Download undervisningsmaterialet her

Presse

Her kan du finde billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.




Forside 
 


Forfatterfoto af Thorstein Thomsen                                         
Foto: Privat                                             



Den døde dame
Thorstein Thomsen
1. udgave 2020
Softcover
Aldersgruppe: 10-12 år, 13+
ISBN: 9788762733794
Antal sider: 126
Pris: 129,95 kr.
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 15-01-2020

Kig i bogen

Forfatter

Thorstein Thomsen

Thorstein Thomsen

Thorstein Thomsen, 1950-2021, var cand.mag., forfatter og musiker. Læs mere

Lignende bog