Denne bog om sundhedsfremme og forebyggelse er primært målrettet den tværfaglige undervisning af studerende på sundhedsuddannelserne i professionshøjskolerne. Bogen er også rettet mod det kliniske arbejde med tilrettelæggelse og udførelse af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, og den kan således også anvendes af praktikere.
Især vil ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker efter endt studium blive mødt med forventninger om, at sundhedsfremmende og forebyggende tiltag er en lige så vigtig del af deres professionelle kompetence som behandling. Sundhedsfremme og forebyggelse er dermed en naturlig del af den tværfaglige rehabiliteringsproces på alle niveauer i sundhedsvæsenet.
I de senere år har der været en stigende erkendelse af, at en sundhedsfremmende levevis kan føre til at bevare et godt helbred, og at forebyggende aktiviteter i bedste fald kan forhindre sygdom i at opsta. De kan i mange tilfalde også forhindre forværring af opstået kronisk sygdom og forhindre eller reducere medfølgende funktionstab.
Sundhedsfremme og forebyggelse har således både til formål at holde raske mennesker raske og i ligeså høj grad at sikre syge mod yderligere funktionstab og begrænsninger i livsudfoldelse. Der har ligeledes været fokus på, at evidensbaseret viden skal ligge til grund for de enkelte tiltag. Det er derfor denne bogs erklærede mål alene at bringe evidensbaseret viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Evidensbaseret viden har overvejende afsæt i den klassiske biomedicinske tankegang, og bogen behandler derfor ikke humanistiske tilgange og sociale processer i dybden.
Sundhedsfremme og forebyggelse handler dog ikke alene om evidensbaseret viden, således at når vi ved, at noget har en dokumenteret effekt, så skal det iværksættes for enhver pris. Den viden kan ikke stå alene, den skal tilføjes grundige overvejelser og etiske refleksioner over, om påtænkte evidensbaserede tiltag kan være i tråd med den enkelte persons værdier, tilstand og omgivelser eller måske kan være i et direkte modsætningsforhold dertil.
I kapitel 1, Etik i sundhedsfremme og forebyggelse, behandles etiske spørgsmal om foreningen mellem det gode liv og det sunde liv, og en række etiske dilemmaer er beskrevet til inspiration for refleksion. Kapitel 2, Politiske tiltag, indeholder et kort rids af sundhedsfremme og forebyggelse som begreber og tankegang. I dette kapitel redegøres der kort for den historiske og politiske udvikling nationalt og internationalt, og der redegøres for aktuelle begrebsdefinitioner. I kapitel 3, Sundhedsadfærd og forebyggelsesmodeller, bliver de mest kendte teorier om det enkelte menneskes sundhedsadfærd og adfærdsændringer gennemgået. Det er et vigtigt kapitel, som ved sin gennemgang af teorier belyser den komplekse proces, det er for det enkelte menneske at ændre adfærd. Således udfolder kapitlet også mulige barrierer for adfærdsændringer, hvor indlysende hensigtsmæssige de end kan være. I kapitel 3 gennemgås også andre strategier til sundhedsfremme, såsom kampagner og lovgivning.
I Kapitel 4, Sundhedsfremme og forebyggelse for alle aldersgrupper på mange arenaer, er der især lagt vægt på at belyse de områder, hvor lovgivning foreskriver sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
I Kapitlerne 5‑13 er årsagsnettet til kroniske sygdomme beskrevet, og desuden er de otte store folkesygdomme beskrevet enkeltvis. De otte folkesygdomme er de sygdomme, regeringen har valgt at udvikle strategier for i programmet "Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002‑10". Kapitlerne gennemgår den aktuelle viden om sygdommenes forekomst, årsager til deres opståen samt erfaringer med forebyggelse og rehabilitering af disse sygdomme. Forudsætningen for at læse disse kapitler er kendskab til sygdommenes patologi.
Herefter folger kapitlerne 14‑17 om KRAM-faktorerne. I 2006 udgav det Nationale Råd for Folkesundhed en pjece om sundhedsfremme og forebyggelse inden for områderne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Anledningen var, at kommunerne som noget nyt fik hovedansvaret for sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen den 1. januar 2007. De fire områder var valgt, fordi der er dokumentation for, at indsatser på disse områder har betydelig effekt på sundheden. Dokumentationen for indsatser pa disse områder bliver gennemgået, og kapitlerne indeholder desuden konkrete beskrivelser af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.
Bogens sidste kapitel, kapitel 18, handler om sundhedsøkonomi. Her kobles sundhedsfremme, forebyggelse og økonomi sammen, og læseren introduceres til økonomisk evaluering. Som noget nyt er der efter hvert kapitel en liste over internetadresser, hvor læseren har adgang til uddybende viden om de enkelte områder. Formålet er at give læserne en nem adgang til at fordybe sig i rapporter og dokumenter, der er tilgængelige i fuldtekst, og som er primærkilder for bogens kapitler.
Da bogen er baseret på dokumenteret viden, er referencelisten meget omfattende, og den bringes til slut i bogen, hvor der findes en referenceliste for hvert kapitel.
Hensigten med denne bog er at give sundhedsprofessionelle et evidensbaseret grundlag for deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse er et tværfagligt felt, og der er i bogen ikke givet anvisninger til de enkelte faggruppers særlige indsats. Hele feltet kræver fortsat udvikling af indsatser samt overvågning af, hvorledes de enkelte indsatser virker. Der er behov for en forøget indsats på dette område samt for at få belyst de felter af sundhedsfremme og forebyggelse, som denne bog ikke dækker. Det er mit håb, at bogen vil medvirke til, at sundhedsfremme og forebyggelse integreres i de sundhedsprofessionelles daglige arbejde, samt at den vil inspirere til en fortsat udvikling på dette for folkesundheden så vigtige felt.
Til slut en stor tak til alle forfatterne, som beredvilligt har stillet deres højt specialiserede viden til rådighed for bogen.
Frederiksberg 2009
Lisbeth Villemoes Sørensen
