Velkommen på bagsiden

Velkommen på bagsiden

Danmarkshistorien på vrangen

Vinder af Årets Historiske Bog 2018

- Nordjyske Stiftstidende
Læs mere

Denne bog er en beretning om de menneskelige vildfarelsers historie, om eksperimenter der gik galt, kampe der blev tabt og ideer som ingen længere abonnerer på. Fortællinger, som kan være svære at få øje på, og som understreger den gamle sandhed om, at det som regel er sejrherren, der skriver historien.

Tag med på en rejse tilbage til en eksotisk tid – 1800-tallet – og stift bekendtskab med den sidste hofnar på Augustenborg Slot, præstedatteren fra Fredericia som skiftede køn og blev sæbefabrikant, og en sort plantageslave som gik i land på Skagens Gren flere år efter slavetransporternes ophør. Og mød en københavnsk kraniesamler som løbende supplerede sin samling med forsyninger af friskt afhuggede menneskehoveder.

Poul Duedahl fortæller i bogen om en tid, hvor samfundsordenen byggede på kadaverdisciplin og samfundsfjender blev tortureret, brændemærket og halshugget. En tid hvor sindssygdom blev pryglet væk, mens forbrydere blev isolationsfængslet til de blev gale for så at blive eksporteret til udlandet på en enkeltbillet. En tid med statsstøttet sørøveri og lakuner af lovløshed. En tid hvor enkelte lod sig hverve af en kyssekult, mens andre solgte deres sjæl til Djævelen eller tog del i en lang tradition for voldelige forfølgelser af religiøse mindretal. En tid hvor homoseksuelle blev idømt ”bål og brand”, kønssygdomme blev kureret med kviksølv og frygten for onaniens skadelige virkninger førte til at synderne tog livet af sig selv, og hvor folk sendte afdøde familiemedlemmer til fotografen og begravede syge dyr levende.

Anmeldelser og omtale

”383 velskrevne sider (…) Bogen myldrer med historier, der rækker fra det grufulde til det muntre - og som under alle omstændigheder er underholdende.” – Jysk Fynske Medier

"En (...) helt igennem vellykket bog. Seks stjerner og dyb respekt." – Nordjyske Stiftstidende

"En fin bog, der udgives i samarbejde med Golden Days og er en fremragende introduktion til Golden Days-temaet i år (...) En spændende, skæg og sørgelig bog om ukendte skæbner." – Berlingske

”Mageløs historiebog (...) Bogens illustrationer [er] fortræffelige. For en gangs skyld en historiebog, hvor billederne lever op til betydningen af ordet illustration: de oplyser teksten (…) Det er fremragende historiefortælling med litterære kvaliteter.” – Politiken

"Poul Duedahl (…) skriver i sit nye værk sobert om »bagsiden« af 1800-tallet uden moralske anfald over, hvor slemt det stod til. Det klæder bogen, for selv om livet dengang for bare 100-200 år siden helt sikkert var meget barskere, end vi nok forestiller os, så datidens mennesker ikke sådan på det." Weekendavisen 

”Velfortalt, engagerende og meget underholdende danmarkshistorie med fokus på personer og emner, som er gået i glemmebogen (…) Poul Duedahl har gjort et stort arbejde for at finde illustrationer, og her kan man virkelig sige, at tekst og illustrationer udgør et vellykket hele. Alt i alt en meget anderledes og vellykket populærvidenskabelig fagbog.” – litteratursiden.dk

”En forunderlig bog om de menneskelige vildfarelsers historie – om originaler, der for det meste blev gemt væk, så de ikke greb ind i den almindelige samfundsorden, men det er også en bog om sære eksperimenter, der mislykkedes. (...) En yderst underholdende bog med mange fine illustrationer.” – bogpusheren.dk

”I en kaskade af gnistrende fortællinger skrevet i et boblende og frydefuldt sprog tager Poul Duedahl os endnu engang med på tur blandt samfundets stort set ukendte personer. (…) Poul Duedahl mestrer i den grad fortællingens fintfølende lyre. Hans anvendelse af alle dens facetter, alle dens muligheder gør det til en frydefuld oplevelse. (…) Det er ganske enkelt endnu et pragtværk, Poul Duedahl har leveret. Stor og varm tak for en vidunderlig læseoplevelse.” – historie-online.dk

”En yderst underholdende bog med mange fine illustrationer.” – Københavneravisen

”Det er historieformidling, når det er allerbedst, for Duedahl skriver i et levende, nutidigt sprog, der i den grad formår at fange læseren ind (…) En både flot og ikke mindst drøninteressant historiebog, der sagtens kan fungere som coffee table-bog, men som først kommer til sin ret, hvis man sætter sig godt til rette og læser den fra cover til cover.” – kulturkapellet.dk

”Fremragende historiske udgivelse (…) Poul Duedahl skriver medrivende og skarpt. Jeg synes faktisk, at bogen er lidt af en page turner.” – Noter

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering. 


Pressemeddelelse





Forside




  Forfatterfoto af Poul Duedahl  
Foto: Privatfoto
Velkommen på bagsiden - Danmarkshistorien på vrangen
Poul Duedahl
1. udgave 2018
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712056706
Antal sider: 383
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 07-09-2018

Hør forfatteren fortælle om bogen

Kig i bogen

Forfatter

Poul Duedahl

Poul Duedahl

Poul Duedahl, f. 1973, er professor i historie på Aalborg Universitet og har udgivet en lang række bøger om forskelligartede emner. Altid med et kulturhistorisk touch. Læs mere

Lignende bøger